En sutur er en kirurgisk tråd, der bruges til at lukke sår og snit i huden eller i vævet under huden, så vævet holdes sammen, mens det heler. Suturer bruges blandt andet inden for tandpleje, kirurgi, skadestuebehandling og dyrlægearbejde. I daglig tale kaldes det også "sting".
En sutur består typisk af to dele: selve tråden og en nål, som tråden er fæstnet til fra fabrikken. Tråd og nål findes i mange forskellige materialer, tykkelser og former, fordi forskellige typer væv og indgreb stiller forskellige krav.
Resorberbare og ikke-resorberbare suturer
Den vigtigste opdeling af suturer handler om, hvad der sker med tråden i kroppen.
Resorberbare suturer
Resorberbare suturer nedbrydes gradvist af kroppen og skal derfor ikke fjernes igen. De bruges typisk i væv, hvor det er upraktisk at fjerne stingene, eller hvor der kun er brug for støtte i helingens første uger.
To tal er vigtige, når man vurderer en resorberbar sutur:
- Trækstyrke over tid: Hvor længe tråden holder sin styrke. For suturer af polyglykolsyre (PGA) er ca. 50 % af trækstyrken typisk tilbage efter ca. 18 dage.
- Resorptionstid: Hvor lang tid der går, før tråden er helt nedbrudt. For PGA sker det typisk efter ca. 60–70 dage.
Ikke-resorberbare suturer
Ikke-resorberbare suturer nedbrydes ikke (eller kun meget langsomt) og fjernes typisk igen, når såret er helet, hvis de sidder på overfladen. De giver langvarig styrke og bruges ofte, hvor stingene er lette at komme til og fjerne.
Almindelige suturmaterialer
| Materiale | Type | Opbygning | Kendetegn |
|---|---|---|---|
| Silke | Ikke-resorberbar | Flettet | Naturligt materiale, meget let at håndtere og binde knuder med. Klassisk valg, bl.a. i tandplejen. |
| Polyglykolsyre (PGA) | Resorberbar | Flettet | Syntetisk. Nedbrydes forudsigeligt og skal ikke fjernes. |
| Polyglactin | Resorberbar | Flettet | Syntetisk. Minder om PGA i egenskaber. |
| Poliglecapron | Resorberbar | Monofil | Syntetisk. Hurtigere resorption, glat tråd. |
| Polydioxanon | Resorberbar | Monofil | Syntetisk. Længere støtte end de fleste resorberbare tråde. |
| Nylon (polyamid) | Ikke-resorberbar | Monofil | Syntetisk. Stærk og glat, ofte brugt til hud. |
| Polypropylen | Ikke-resorberbar | Monofil | Syntetisk. Meget glat og vævsvenlig. |
Flettet eller monofil tråd?
- Flettet tråd består af mange tynde fibre flettet sammen. Den er smidig, let at håndtere og giver sikre knuder.
- Monofil tråd består af én enkelt fiber. Den glider lettere gennem vævet og har en glattere overflade, men kan være stivere og kræve flere slag i knuden.
Hvad betyder 4/0 og 5/0? Trådtykkelse forklaret
Trådens tykkelse angives efter USP-standarden med tal som 3/0, 4/0 og 5/0. Reglen er enkel: jo flere nuller, jo tyndere tråd.
- 3/0 er en relativt kraftig tråd.
- 4/0 er en mellemtynd tråd og et meget udbredt valg, bl.a. i tandplejen.
- 5/0 er tyndere end 4/0 og bruges, hvor der ønskes en mere skånsom sutur og et pænere resultat, fx i tyndt eller synligt væv.
Valget af tykkelse afhænger af vævstype, belastning og hvor vigtigt det kosmetiske resultat er.
Suturnåle: form, længde og spids
Nålens krumning
Nålens krumning angives som en brøkdel af en cirkel:
- 3/8 cirkel er den mest almindelige form og velegnet til overfladiske sting, fx i hud og slimhinde.
- 1/2 cirkel er mere krum og bruges ofte, hvor der er mindre plads at arbejde på.
Nålens længde
Nålens længde angives i millimeter og måles langs nålens bue, fx 19 mm. En kortere nål giver mere præcision på små områder, mens en længere nål rækker længere med hvert sting.
Nålens spids
- Omvendt skærende nål: Har skærende kanter, hvor den skarpe kant sidder på ydersiden af buen. Det gør den god til fast væv som hud og slimhinde og mindsker risikoen for, at tråden skærer ud mod sårkanten.
- Skærende nål: Skærende kant på indersiden af buen.
- Rund nål (taper point): Uden skærende kanter. Bruges i blødt væv, der let gennembores.
Hvordan vælger man den rigtige sutur?
Når man vælger sutur, tager man typisk stilling til fire spørgsmål:
- Skal stingene fjernes igen? Hvis nej, vælges typisk en resorberbar sutur.
- Hvilket væv skal sys? Fast væv kræver ofte en omvendt skærende nål, blødt væv en rund nål.
- Hvor tynd skal tråden være? Tyndere tråd (flere nuller) giver et mere skånsomt resultat, kraftigere tråd giver mere styrke.
- Hvor meget plads er der? Mindre plads taler for en mere krum nål.
Valget af sutur til et konkret indgreb træffes altid af den behandlende fagperson.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på sutur og sting?
"Sutur" er den faglige betegnelse for den kirurgiske tråd og nål. "Sting" bruges i daglig tale om de enkelte syninger, der lukker et sår.
Hvor lang tid går der, før resorberbare sting forsvinder?
Det afhænger af materialet. Suturer af polyglykolsyre (PGA) er typisk helt nedbrudt efter ca. 60–70 dage, mens de mister omkring halvdelen af deres styrke efter ca. 18 dage.
Er silkesutur resorberbar?
Nej. Silke klassificeres som en ikke-resorberbar sutur. Silkesuturer fjernes typisk igen, når vævet er helet.
Hvad betyder 3/8 på en suturnål?
3/8 angiver nålens krumning: nålen udgør 3/8 af en hel cirkel. Det er den mest udbredte nåleform.
Hvad betyder omvendt skærende nål?
En omvendt skærende nål har sin skærende kant på ydersiden af nålens bue. Det gør den velegnet til fast væv og mindsker risikoen for, at tråden skærer ud mod sårkanten.
Hvad er tyndest: 4/0 eller 5/0?
5/0 er tyndest. Jo flere nuller, jo tyndere tråd.
Se vores suturer
Hos sutur.dk finder du både resorberbare PGA-suturer og ikke-resorberbare silkesuturer med 19 mm, 3/8 cirkel, omvendt skærende nål i æsker med 12 stk.
Se alle suturerInformationen på denne side er generel viden om suturer og erstatter ikke faglig vurdering i den konkrete behandlingssituation.